DTU FITNESS, LYNGBY

Alle ugens dage kl. 05.00-22.45 

På balkonen i bygning 101b - DTU-hallernes vest- og sydside, er der indrettet fitnesscenter på 400 m2. Faciliteter står til rådighed alle dage kl. 05.00-22.45 året rundt undtagen ved eksamen, årsfest og lignende.

DTU Fitness Lyngby er de DTU studerenes og ansattes fitnesscenter på Lyngby Campus. Vi arbejder ud fra den filosofi, at det er brugerne, der ved hvordan centeret skal være, men vi forventer også, at man tager fælles ansvar, behandler maskinerne ordentligt og rydder op efter sig selv. Følges dette, vil der være mulighed for løbende forbedringer af centeret ligesom kontingentet vil kunne holdes nede på et absolut acceptabelt og attraktivt beløb.
 
Læs også FAQ nederst på siden her. 

 MEDHJÆLPERE

Læs mere om de enkelte her.
 
Ønsker du et træningsprogram eller har du bare har et spørgsmål til udstyr eller brug af maskinerne, så send en mail  på FitnessLyngby@dtu.dk.

LUKNINGER

Enkelte dage kan der være helt eller delvist lukket pga. diverse arrangementer i hallen. I forbindelse med sommer- og vintereksamen er der perioder med begrænset adgang til fitness. Eksempelvis var der i maj 2022 - 13 dage lukket mellem 08.30 og 18.00. I forbindelse med vintereksamen i december er centeret lukket i gennemsnit 14 dage, hvilket der er taget højde for i prisen for et årligt abonnement.
Lukninger annonceres på DTU Sports hjemmeside, Facebook og infoskærm ved sportshallen. 

OM MEDLEMSKAB OG ADGANG

Adgang til centret gives automatisk via DTU adgangskort. Der kan gå op til 24 timer efter tilmelding før kortet er aktivt. Adgang til centeret gives automatisk på brugerens studiekort eller medarbejderkort og derfor anbefaler vi ikke at man tilmelder sig uden at have sit adgangskort til rådighed. Adgangen fra landingsbanen og ind til halområdet er åben hver dag mellem kl. 08.00-16.00, i ydertimerne skal adgangskortets personlige kode benyttes. Medlemskabet er personligt, og det er ikke tilladt at tage andre uden medlemskab med i centret. I perioder vil der være kort-tjek, hvor fitnessudøvere uden kort vil blive bedt om at forlade centret.  
Er du ikke medlem og ønsker at se centret inden du tilmelder dig, så kontakt os på FitnessLyngby@dtu.dk eller sport@dtu.dk

MEDLEMSKAB - ANDEN RELATION TIL DTU 

Nedenstående med anden relation til DTU kan p.t. benytte fitnesscentret, bodybike, motionsfodbold- og badminton:

  • Gæsteforskere og lignende

  • Pensionister fra DTU

  • Medarbejdere på DTU, der ikke er lønnet af DTU, men som har deres daglige gang på DTU, fx kantine, rengøring, vagter o.lign.

Alle med anden relation til DTU oprettes manuelt, og skal personligt kontakte os på sport@dtu.dk, for at få udleveret et DTU Sport-adgangskort. Dokumentation på DTU-tilknytningen skal kunne fremvises. Der gives ikke rabatter til medlemskaber med anden relation til DTU.    


KONTINGENT  

200 kr. hver 2. måned (pr. 1/1, 1/3, 1/5, 1/7, 1/9, 1/11). 25 % rabat til studerende på DTU såfremt de har studiekort. Alle med gæstekort skal betale fuld pris. Læs om medlemsbetingelserne her.  

Ved indmelding i midten af en betalingsperiode tillægges en rabat automatisk ved betaling. Efter 20 dage får man 33% rabat, efter 40 dage får man 66% rabat og efter 55 dage får man 99% rabat.

 

 
 

FAQ

  • Hvordan får jeg fat i vagten? - Hvis der er problemer i træningslokalet eller halområdet kan DTU-vagten kaldes på tlf.: 23 38 60 19
  • Hvorfor er der ingen musik i centret?  Grunden til dette skal findes i, at hallen er et stort rum, samt at hvis der tillades musik i træningslokalet, så må det også tillades i de andre områder i hallen (klatreklubben og nede i hallerne). Det vil hurtig resultere i flere ghettoblastere der spiller på samme tid = en masse larm til gene for de fleste. Der kan dog være særlige arrangementer, som DTU Sport kan give tilladelse til, men disse skal altid være annonceret med opslag (dag og tidsinterval)
  • Hvorfor er her så koldt/varmt? - Der kan være meget varmt om sommeren pga. de store vinduespartier og koldt om vinteren pga. selv samme vinduespartier, som ikke har noget speciel god isoleringsevne. Der kan umilddelbart ikke gøres mere ved dette problem. Så klæd dig efter omstændighederne. Lidt tøj om sommeren og husk at drikke rigeligt med vand. Og en ekstra langærmet om vinteren!
  • Hvad nu, hvis udstyret er defekt? - Hvis du finder, at noget udstyr er defekt eller er tæt på at blive det, så skriv en mail. Beskriv fejlen og en instruktør/medhjælper vil se på det hurtigst muligt 
Hold i dag

Instagram